Lene Bruun Kristiansen
Lene 1

Lene Bruun Kristiansen

Med over 20 års erfaring i at undervise i henholdsvis gymnastik, musik og dans, er man i trygge
danserammer hos Lene. Med sin musiske tilgang til dansen og store sociale og pædagogiske
færdigheder, skaber Lene et trygt, legende og afslappet miljø, hvor danseglæden kan udfolde sig.
Under sin uddannelse på konservatoriet til Almen Musiklærer, stiftede Lene første gang kendskab 
til den Afro-Cubanske dans og musik. Lene var solgt på stedet, og det blev starten på et liv fyldt 
med salsa, rejser til Cuba for at studere dansen og kulturen, masterclasses, privatundervisning
og masser af svedige timer på dansegulvet. Udover at undervise i cubansk salsa, er Lene uddannet
LatinMix-instruktør og arbejder som højskolelærer i musik og bevægelse.
Lenes dansestil, som er autentisk og legende, afspejler i høj grad hendes motto: ”Hvis du bevæger
dig til musikken med hjertet – så danser du!”

I foråret 2016 holder Lene barselsorlov fra holdundervisning. I mellemtiden hold da godt øje med hende som gæstestjerne på Bailatina m.v.

lenewoman@hotmail.com

BACK

Sofie Bøye, leder af salsaclave

Steffen Tofthøj, danser & instruktør

Vores assistenter